onsdag den 12. marts 2008

igoogle

Efter temmelig mange timer foran omputeren med noget foreningsarbejde ville jeg lige kigge på ugens opgave inden jeg så lavede den i morgen på arbejdet, men så blev jeg grebet af det. Så nu har jeg lavet min personlige side med foreløbig 2 faner, hvor jeg har tiltænkt nr. 2 at være relateret til mit foreningsarbejde. Relevante nyheder, link til kørselsvejledninger.

Den første indeholder nyhedsfeeds, vejrudsiger mm., bare som en start. Det er smart, at man kan få samlet alle de ting der interessere en på en side, så nu har jeg lagt igooglesiden som startside på min bærbare. Så får jeg de seneste nyheder hver gang jeg åbner browseren.

lørdag den 8. marts 2008

Overskrift.dk

Så er det blevet lørdag aften, og efter en hektisk lørdagsvagt har jeg nu lavet ting 4. Jeg har oprettet mig som bruger på overskrift.dk og tilmeldt denne blog.

Der findes tilsyneladene blogs om et hvilket som helst emne, og hvis man havde rigeligt med tid ville det være spændende at følge med i mange forskellige. Men nu gælder det om at vælge dem man synes er vigtigst. Jeg har foreløbig valgt en om kulturpolitik, og vil senere se om jeg kan finde en om ridning. Hvis jeg ellers kan finde en som samler de væsenligste nyheder.

torsdag den 6. marts 2008

I gang igen

Så har jeg oprettet en ny blog, da jeg på mystisk vis ikke har kunne få adgang til den gamle. Jeg kunne se at jeg havde den, men ikke få lov til at skrive i den. Heldigvis er vi jo ikke nået så langt i forløbet så det går nok.

Jeg havde ferie i sidste uge så derfor har jeg først nu lavet ting 3.