onsdag den 16. april 2008

Picasa

Endelig et billedredigeringsprogram som er nemt og ligetil. Det er lige noget for mig som ikke har den store tålmodighed når det gælder om at sætte sig ind i hvordan programmerne virker.

Da jeg havde installeret det på min bærbare fandt det en del billeder som jeg havde glemt lå på computeren, så jeg er ret glad for at programmet automatisk går ind og søger efter billeder.

Jeg havde et billede af en af mine venner som var meget mørkt. På det oprindelige billede kan man ikke se baggrunden. Da det så havde være igennem redigeringen var det muligt at se flere detaljer som man ikke kan se på det oprindelige billede.

Ved flere af de andre ting har jeg funderet lidt over hvad jeg kunne bruge det til, men med Picasa har jeg ikke de overvejelser. Når vi er ude til Ridestævner tager vi tit billeder som vi skal bruge til artikler, på nettet mm., men kvaliteten af billederne er ikke altid lige god. Man kan jo ikke så godt bede en ekvipage om at stoppe midt i et dressurprogram bare fordi man skal tage et billede. Derfor er forholdene ikke altid optimale, men det kan Picasa rette op på.

Ingen kommentarer: